Havkajakinstruktør 2
Dato: maj - oktober
Pris: 5000 kr.
Helt ekstraordinært er prisen på forløbet er kun 5000 kr., da der er støttet fra projektet Outdoor FUN, som arbejder på at få flere børn og unge ud i naturen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Max antal deltagere: 12 (først til mølle)
Lokation: Skiftende mødesteder
Tilmeldingsfrist: d. 1. maj 2026 kl. 10:00
I samarbejde med Faaborg- Midtfyns Ungdomsskole tilbydes dette kursus som er målrettet lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner, som arbejder med friluftsliv i en pædagogisk ramme for børn og unge (for eksempel; skoler, efterskoler, højskoler, gymnasier, ungdomsklubber eller lignende.).
DKF Havkajak Instruktør 2 er et certificeret kursus, hvor du efter bestået prøve, kan undervise nybegyndere og let-øvede roere i grundlæggende og let avancerede havkajakteknikker (IPP 1-2 niveau), fungere som turleder på kystnære ture (op til 8 m/s) og vurdere risici ved kajakaktiviteter. Uddannelsen giver værktøjer til undervisning, turledelse og udvikling af roerens egne tekniske færdigheder indenfor havkajak.
Kurset er tilrettelagt som et længere ”havkajakinstruktør forløb”, som strækker sig over én hel kajaksæson april-oktober, hvor der løbende arbejdes med både teori, egen færdigheder og undervisning i praksis. Undervejs i kajakforløbet bliver du en dygtigere kajakroer samtidig med at du lærer at formidle din viden og kundskaber videre til andre.
Forudsætning for deltagelse
Du behøver ikke være havkajak ekspert, men det er forventet, at du inden tilmelding:
– er fortrolig med basis kajakroning
– er i rimelig fysisk form
– kan svømme 600m
– har et gyldigt førstehjælpsbevis (kan erhverves undervejs)
– er indstillet på at bruge ”lidt ekstra tid”, da der vil være selvtræning forbundet med kurset.
Det forventes at man deltager aktivt i to obligatoriske træningsweekender som ligger d. 6.-7. juni og
d. 1.-2. august, samt flere fællestræninger afhængig af dit færdighedsniveau ved tilmelding.
Spørgsmål?
Lise Munksgaard, limun@fmk.dk, 72538455
Lars Mosgaard, lmosg@fmk.dk, 72538340
Michael Jakobson, miaja@odense.dk, 30601962
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 1. maj 2026 kl. 10:00 til lørdag d. 26. september 2026 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 1. maj 2026 kl. 10:00
Sted Skiftende mødesteder
Arrangør
Emil Albrechtslund Juul Andersen, Faaborg-Midtfyn Kommune
Tlf. +45 72533842
emija@fmk.dk
Indlæser